| | | | |

Malerfirmaet Aggergaard Nielsen og e-Regnskab: En Succesrig Digital Rejse

I mere end et halvt århundrede har det familiedrevet Malerfirma, Aggergaard Nielsen ApS sat sit farverige præg på Storkøbenhavn. Nu ledet af sønnen Kim Aggergaard Nielsen, forsætter malerfirmaet deres mantra om pålidelighed og kvalitet – et mantra, der også ses i deres motto: “En aftale er en aftale.”

Men selv i en branche, hvor tradition og håndværk er i højsædet, kræver moderne tider moderne løsninger. Derfor har malerfirmaet taget et markant skridt mod digitalisering, med implementeringen af e-Regnskab fra HallerupNet. 

Skepsis Vendt til Begejstring 

Da Kim Aggergaard Nielsen først hørte om e-Regnskab, var han yderst forbeholden. “Jeg havde allerede andre systemer, som efter min mening fungerede udmærket,” fortæller Kim. “Jeg var derfor meget lukket overfor ideen i begyndelsen.” Det var en bekendt, der introducerede Kim til e-Regnskab, og selvom Kim var skeptisk, besluttede han sig for at undersøge mulighederne nærmere. 

I et møde med e-Regnskabs rådgiver, Anders Sjøgreen, blev Kim gradvist overbevist. “Under mødet havde jeg stadig en meget lukket tilgang, og jeg udfordrede hele tiden Anders på diverse funktioner. Men desto længere tid vi snakkede, desto mere tabte jeg kæben – for hvis e-Regnskab reelt set kunne alt det der blev beskrevet, ville det blive en kæmpe værdi for mig,” siger Kim med et smil. Han måtte erkende, at systemet kunne meget mere end han havde forventet. 

“Vi kan som mennesker godt lide det vi kender, så alt skift er naturligvis svært.” 

Kim Aggergaard Nielsen

Overgangen til e-Regnskab gik overraskende glat. Selvfølgelig var der lidt modstand i begyndelsen, som Kim forklarer: “Vi kan som mennesker godt lide det vi kender, så alt skift er naturligvis svært.” HallerupNets konsulenter spillede dog en vigtig rolle i implementeringsprocessen, og Kim roser dem for deres grundige og intuitive vejledning: “Eksempelvis fortalte konsulenten alle medarbejdere; ‘hvis der ikke er blå bjælker, får I ingen løn’’. Det var noget alle kunne forholde sig til.” 

Effektivitet og Produktivitet i Højsædet 

e-Regnskab har vist sig at være en uundværlig løsning for Malerfirmaet Aggergaard Nielsen. “Vi bruger meget mindre tid på administrativt arbejde, herunder løn, generelt bogholderi og betalinger af regninger” siger Kim. Han nævner især funktionen ‘Bankconnect’, som har automatiseret mange tidligere tidskrævende opgaver: “Jeg åbner stort set aldrig min bank mere, fordi alt sker via e-Regnskab.”  

“[…]Fordi vi aldrig misser en regning, har vi eksempelvis også enorm goodwill hos vores leverandører.”  

Kim Aggergaard Nielsen

Det er en effektivisering som ikke kun sparer tid, men også minimerer fejl og øger virksomhedens goodwill hos leverandørerne. “Med e-Regnskab bliver du mindet om dine regninger og kan betale alt på et splitsekund. Fordi vi aldrig misser en regning, har vi eksempelvis også enorm høj goodwill hos vores leverandører.” 

 
En anden betydelig fordel ved e-Regnskab er den økonomiske besparelse. “Med implementeringen af e-Regnskab har jeg sparet en intern bogholder” fortæller Kim. “Derudover har jeg sparet alle de tidligere systemer væk, fordi alt nu er samlet i ét system.” Det har resulteret i betydelige besparelser, hvilket i sidste ende har gjort e-Regnskab til en værdifuld investering for virksomheden. 

Anbefalinger til Andre 

Kim er ikke i tvivl om, at han vil anbefale e-Regnskab til andre i branchen. “Jeg mener, at alle der sælger timer burde implementere e-Regnskab. Jeg tror ikke på, at der findes et system, der er bedre!” Han understreger vigtigheden af at få opsat Bankconnect hurtigst muligt, og at man skal se e-Regnskab som en investering, der betaler sig i længden. 

“Nu kan jeg fokusere på det, jeg syntes er interessant og værdifuldt; kunder og godt håndværk” 

Kim Aggergaard Nielsen

Malerfirmaet Aggergaard Nielsen har med e-Regnskab taget et stort skridt mod en mere effektiv og moderne arbejdsdag, hvor fokus kan forblive på det, de er bedst til: at levere smukt malerarbejde i høj kvalitet. “Nu kan jeg fokusere på det, jeg syntes er interessant og værdifuldt; kunder og godt håndværk” afslutter Kim tilfreds. 

Gør som Kim – Få tid til at fokusere på det der er vigtigt for dig, og din virksomhed.
Book en gratis demo, eller en uforpligtende rådgivning med os.

Ligende artikler