| | |

Kender du din reelle kostpris for dine medarbejdere? 

Hvis du sælger en service eller en timelønsbaseret ydelse, så stop op og læs med. Kender du din reelle medarbejder kostpris? Og får du prissat dit arbejde korrekt? Mange undervurderer nemlig deres omkostninger og ender derfor med en alt for lav salgspris, hvilket går ud over indtjeningen og virksomhedens økonomiske sundhed. 

Lad os sammen beregne din reelle medarbejder kostpris, så du tager højde for alle omkostninger. 

Hvorfor er korrekt kostpris vigtig? 

For at fastsætte den korrekte medarbejderkostpris skal du have et komplet overblik og fuldt indblik i din virksomhed – en indsigt, der er essentiel for at kunne styre din virksomhed effektivt. Har du ikke det, styrer du din virksomhed på et falsk grundlag. 

At kende sin kostpris er vigtigt af flere grunde: 

  • Sikre korrekt prissætning: Kendskab til kostprisen gør det muligt at beregne dit dækningsbidrag, hvilket er afgørende for at forstå din reelle indtjening pr. time og dermed, hvor mange penge din virksomhed kan generere pr. medarbejder. Det giver dig mulighed for at fastsætte konkurrencedygtige og profitable priser. 
     
  • Sikre gode investeringer: At have overblik over dine omkostninger gør det lettere at budgettere og planlægge fremtidige investeringer. 
     
  • Sikre profitable tilbud: En forkert prissætning ud fra kostprisen og salgsprisen for dine medarbejdere kan betyde, at du taber tilbud eller taber profit på tilbud. 
     
  • Effektivitet: Ved at kende din kostpris kan du identificere ineffektive elementer i din forretning. Er din forsikring for dyr? Har du for mange uforudsete risici?  
Hvad skal medregnes i kostprisen? 

Når du beregner din kostpris pr. medarbejder, er det vigtigt at medtage alle de omkostninger, der er forbundet med medarbejderens ansættelse. Opgørelsen af kostprisen på dine medarbejdere kan derfor opdeles i to delelementer: Direkte omkostninger og indirekte omkostninger.  

Direkte omkostninger 
Disse er omkostninger som er direkte forbundet, med at ansætte en ekstra medarbejder: 

  • Løn pr. time 
  • Feriepenge 
  • Indregnet sygdom 
  • Feriefridag 
  • Fritvalg 
  • SH-opsparing  
  • Særlig opsparing 
  • ATP 
  • Andre sociale ydelser 
  • Arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring 
  • Arbejdstøj 
  • Ineffektiv tidsanvendelse 
  • Eventuelle tillæg  
  • *I virksomheder, der kører ud til kunder, skal transportomkostningerne medregnes, dog med fradrag, hvis din virksomhed fakturerer for bil pr. Time. 
  • *Anvender medarbejderen værktøj, som ikke faktureres særskilt, skal den årlige omkostning til værktøj omregnes til en omkostning pr. time. 
Indirekte omkostninger 

Nu bliver det lidt mere vanskeligt og individuelt. De indirekte omkostninger kræver et fuldt indblik i din virksomhed og er essentielle for at forstå din samlede analyse. Disse omkostninger kan omfatte: 

  • Omkostninger til medarbejdere, der ikke genererer direkte salg, omfatter løn til administrativt personale, ledelsen og regnskab, samt udgifter til disse afdelinger, såsom bilomkostninger. 
  • Firmaets salgsomkostninger inkluderer annoncer, reklamer, rejseudgifter, mødeudgifter og repræsentation. 
  • Firmaets administrationsomkostninger dækker øvrige forsikringer, såsom erhvervsforsikring, cyberforsikring og inventarforsikring, samt kontorartikler, kontingenter, systemer og telefoner.

Udregningen 
Nu har du fået et komplet overblik over alle omkostninger i din virksomhed. Behold opdelingen af omkostningerne i direkte og indirekte.  

Glem kortvarigt de indirekte omkostninger. Udregn nu dine direkte omkostninger i pris pr. time. og indsæt dem i det følgende eksempel: 

Eksempel kun med Direkte omkostninger 

Din direkte timeløn udgør kr. 220 
Direkte omkostninger                 kr.  90 
Kostpris pr. time kr. 310 
Salgspris pr. time kr. 600 
Dækningsbidrag pr. time kr. 290 
Dækningsbidragsprocent 48,33% 

Med en dækningsbidragsprocent på 48,33% kan det føles som om, at din virksomhed klarer sig rigtig godt. Du må have en fantastisk likviditet og stor vækst. 

Men det er ikke tilfældet – hvorfor?   
Fordi vi ikke har medregnet dine indirekte omkostninger. 

Det er ikke standard praksis at inkludere indirekte omkostninger i beregningen af medarbejderens kostpris, da de er faste. Det betyder at den samlede sum for indirekte omkostninger, ikke varierer alt efter hvor mange medarbejdere du har, og udregningen i pris pr. time, vil derfor være forbundet med en skøn.  

For eksempel kan de indirekte omkostninger gennemsnitligt være 240 kr. Pr. medarbejder. 

Eksempel med Direkte og Indirekte omkostninger 

Ved at medregne de indirekte omkostninger får du pludselig et meget lavere dækningsbidrag. Det betyder, at din virksomheds vækst måske er minimal, og økonomien kan være lidt presset. Denne udregning har derfor givet dig en bedre forståelse af, hvorfor økonomien ikke helt hænger sammen. 

Identificer ineffektive elementer 
Ved at have et klart billede af din kostpris og dækningsbidrag kan du også begynde at identificere ineffektive elementer i din forretning. For eksempel: 

Har du for høje indirekte omkostninger i hverdagen? Se på hvilke poster der er ineffektive. Det kunne eksempelvis være at dine systemer er for dyre sammenlignet med deres udbytte? Kunne du udskifte til en smartere og billigere løsning? 

Se også på hvor og hvordan du eventuelt kan reducere risici med bedre planlægning og risikostyring. 

Gør det smart, effektivt og automatiseret 
At udregne sin egen kostpris kræver en omhyggelig gennemgang af alle de omkostninger, der er forbundet med arbejdet. Det betyder meget arbejde, som måske lige nu i læsende stund kan virke komplet uoverskueligt. Derfor giver vi i e-Regnskab også et smart, effektivt og automatiseret overblik over alle de elementer, du står og skal bruge for at udregne din reelle kostpris.

Lær mere om hvordan e-Regnskab kan hjælpe dig i det daglige.

Ligende artikler