Håndværkerfradraget vender tilbage i 2025 – Og det er både grønt og økonomisk!
I 2025 får både håndværkere og boligejere en grund til at smile – håndværkerfradraget er tilbage! Og denne gang er det ikke kun for at få boligen til at skinne. Men også for at gøre den grønnere og mere energieffektiv. Du kan nemlig trække op mod 8.600 kr. fra i skat pr. person til løn til håndværkere, der udfører opgaver som isolering, energirigtige vinduer og klimasikring i dit hjem. Det er både godt for miljøet – og for pengepungen!
Hvad betyder det for dig som håndværker?
Som håndværker i 2025 får du en god grund til at finde din grønne værktøjskasse frem! 🌱 Fra isolering til klimasikring – der er masser af muligheder for, at hjælpe boligejere med at få deres hjem opdateret til både det grønne årti og fremtidens energi-krav.
En grønnere forretning – og måske en lidt grønnere bil til dig selv?
Håndværkerfradraget betyder flere opgaver, flere kunder og flere chancer for at udvide din forretning. Samtidigt med at du kan hjælpe med at bygge en grønnere fremtid. Ligeledes giver servicefradraget, der hæves til 17.500 kr. pr. person i 2025 (op fra 11.900 kr. i 2024) – endnu flere muligheder for at hjælpe kunder med små og store forbedringer.
Hvad er håndværkerfradraget egentlig?
Håndværkerfradraget er en skattemæssig fordel, der giver boligejere mulighed for at få fradrag for arbejdslønnen ved visse typer håndværk – og fra 2025 omfatter det en række bæredygtige opgraderinger. Fra isolering til energirigtige vinduer og klimasikring. Så hvis du har vinduer, der ikke har set en opdatering siden 80’erne – så er det måske på tide at finde en håndværker og få arbejdet gjort.
En win-win for alle parter
Så hvad siger vi? Det er simpelthen en win-win for både håndværkere og boligejere! Håndværkerfradraget og servicefradraget giver dig opgaver og flere muligheder for at tilbyde bæredygtige løsninger. Boligejere får økonomisk støtte til at forbedre deres hjem – og gøre en positiv forskel for miljøet. Det er som at få en grøn gave – og vi kan alle godt lide gaver, ikke?
Denne artikel er kun vejledende, læs derfor mere om dine skatteregler og mulige fradrag på SKAT.dk