Tidsbesparelse og nærvær med e-Regnskab: Dahl & Svanes rejse fra politi til konsulenthus 

“Før var det Excel og langtrukken manuelle processor – nu er det ét klik. Og der er tid til at være nærværende forældre.” 

Mette Svane, medejer af Dahl og svane

Sådan beskriver Mette Svane den forskel, e-Regnskab har gjort for hende og virksomheden Dahl & Svane, som hun driver sammen med sin mand Martin Svane og firmapartneren Martin Dahl. 

Fra blå blink til konfliktløsning 

Historien om Dahl & Svane begynder i politiets rækker. Mette Save, Martin Svane og Martin Dahl mødte hinanden i tjenesten, hvor de alle arbejdede som politifolk. I 2009 begyndte de to Martin(er) at interessere sig for konfliktløsning i en mere bred samfundsmæssig kontekst – og hvad der startede som en passion ved siden af jobbet, voksede stille og roligt til en virksomhed. 

I 2015 tog konsulentfirmaet for alvor fart. I dag tilbyder de specialiseret rådgivning inden for konflikthåndtering, arbejdsmiljø og organisationsudvikling – og selvom virksomheden er af beskeden størrelse, er der travlt på alle fronter. 

Tiden som vigtigste ressource 

“Vi har meget at lave, selvom vi er en mindre virksomhed,” fortæller Mette. Derfor har det været afgørende at finde systemer, der ikke trækker unødigt på deres tid – og her kom e-Regnskab ind i billedet. 

“Før e-Regnskab brugte vi et klassisk regnskabssystem med Excel og manuelle processer. Det var tidskrævende og tungt. Nu kan jeg trylle en løn frem på ingen tid – og jeg behøver ikke sidde og indsamle data fra alle ender. Det klarer systemet for mig.” 

Mette Svane, medejer af Dahl og svane

Én time – ikke én dag 

Med tre børn, der alle går til sport, og en virksomhed i vækst, handler det om at få tiden til at hænge sammen. 

 “Det bedste ved e-Regnskab er, at det bare er ét klik. Selv når vi er på ferie, kan jeg klare det hele på en time – og så er jeg tilbage ved poolen sammen med familien. virksomheden skal jo nemlig ikke overskygge vores ferie,” siger Mette med et smil. 

Tidligere kunne det tage halve eller hele dage at håndtere månedsafslutninger, fakturaer og lønkørsler. I dag kan det hele klares i et snuptag – uden behov for ekstra medarbejdere til bogholderi. 

Nærvær som konkurrencefordel 

Den effektivitet har ikke kun betydning for bundlinjen – men for noget endnu vigtigere: familien. 

“Vores børn mærker, at vi er til stede – selvom de godt ved, at det er vores eget firma. e-Regnskab gør, at vi kan styre det hele med ro i maven og uden dårlig samvittighed over, at vi burde sidde foran computeren”

Mette Svane, medejer af Dahl og svane

“Vores børn mærker, at vi er til stede – selvom de godt ved, at det er vores eget firma. e-Regnskab gør, at vi kan styre det hele med ro i maven og uden dårlig samvittighed over, at vi burde sidde foran computeren,” siger Mette.  Samtidig har systemet gjort det muligt for Dahl & Svane at vokse uden at miste overblikket. 

 “Jeg kan følge med i vores opgaver, uden at jeg skal rode med tallene. Det betyder, at jeg kan fokusere på det, jeg er bedst til – og det, der gør en forskel for vores kunder.” 

Mette Svane, medejer af Dahl og svane

En hverdag i balance 

Dahl & Svane er et stærkt eksempel på, hvordan smart digitalisering ikke kun sparer tid. Digitalisring skaber nemlig også plads til det, der virkelig betyder noget. For Mette, Martin og Martin handler det om nærvær, frihed og at få hverdagen til at gå op i en højere enhed. Og med e-Regnskab som en stille hjælper i baggrunden, er det ikke bare muligt – det er virkelighed.

Forslåede artikler